Computere og tablets
Tolke har i årevis benyttet bærbare computere, også i kabinen, fordi de både har stor computerkraft og er pratiske og lette. De giver adgang til dokumenter, software som ordbøger og andre tolkeværktøjer og ikke mindst internettet, som gør det muligt at søge online og kommunikere hurtigt.
I de senere år er brugen af tabletcomputere også blevet mere udbredt blandt tolke. Fordelene ved dem er indlysende: For det første er de små og lette, så de er nemme at have med i tasken, og de optager ikke megen plads i kabinen. For det andet er det velkendte støjproblem med bærbare computere ikke noget, der vedrører tabletterne, som hverken har ventilator eller indbygget tastatur. Og endelig er der reelt tale om mobile enheder på grund af deres batterilevetid.
Alt i alt giver det rigtig god mening for tolke at bruge tabletten både på farten og kabinen, fordi
den er et nyttigt og pålideligt redskab.
Vi designer og tilpasser selv vores værktøjer
Måske fordi tolkning et nicheområde, har tolkene i et stykke tid nu været involveret i at udforme og/eller tilpasse deres egne IT-redskaber, primært til glossarer. Det er let at forstå, for mens oversættere og terminologer får ganske god hjælp fra softwarevirksomheder, har der ikke været noget, der rigtig opfyldte tolkenes behov, før de tog sagen i egen hånd og i samarbejde med programmører udviklede de nødvendige redskaber og fik dem til at fungere til tolkning. I dag findes der et ret stort udvalg af programmer, der kan bruges til forskellige aspekter af tolkearbejdet, lige fra hjælp til forberedelse og hurtig søgning til avanceret teknologi til talegenkendelse og udtrækning af termer. Nogle af disse teknologier har sociale og samarbejdsbaserede funktioner.
Derudover er tolke også involveret i udviklingen af flere kommercielle
fjerntolkningsplatforme, som også benytter sig af flersproget onlinekommunikation.
Ny teknologi og nye arbejdsformer
Brugen af ny teknologi har også muliggjort nye tolkemetoder som f.eks. simultan konsekutivtolkning. EU-tolken Michele Ferrari lader til at have været den første til at udvikle denne nye hybride arbejdsmetode i 1990'erne. Det lykkedes ham første gang at bruge simultan konsekutivtolkning ved hjælp af sin PDA på en pressekonference med den daværende kommissær Neil Kinnock. Det fungerer på den måde, at tolken laver en lydoptagelse af talen (ved hjælp af en mobil enhed eller en audiobaseret "smart pen") og samtidig tager nogle få notater, f.eks. tal og navne. Når det bliver tolkens tur til at tale, lytter han/hun til optagelsen og laver en forskudt simultantolkning. Afhængigt af den anvendte teknologi er det muligt for tolken at springe gentagelser over eller afspille særligt vanskelige dele af optagelsen langsomt. Denne teknik, som flere tolke aktivt videreudvikler, underviser og forsker i, er især interessant i situationer, hvor der er meget høje krav til nøjagtighed og fuldstændighed.
For nylig er der kommet ny hybrid tolkemetode til, som kaldes Consecutiva a la vista ("a la vista-konsekutiv tolkning"). Denne teknik går også ud på at tage notater og optage tale. Optagelsen overføres samtidigt til et talegenkendelsesprogram, og tolken kan så bruge afskriften direkte til at tolke konsekutivt eller ekstemporaloversætte.
Teknologi i tolkeuddannelsen
Endelig har teknologien også betydet meget for uddannelsen af tolke. Her er det vigtigste nye værktøj nok onlinetalebanker. Initiativer som GD for Tolknings samling af taler og forskellige onlinevideokanaler giver tolkestuderende adgang til et stort materiale til brug i klassen eller til selvstudier.
Andre tolkningsinitiativer bygger på talebanker og bruger dem f.eks. til at oprette onlineforummer, hvor tolke og tolkestuderende kan give og få feedback. Sådanne øvelses- og feedbackforummer, som findes både online og offline, er noget, som undervisere og forskere i stigende grad interesserer sig for.
Endelig bliver der også benyttet videokonferencer til at forbedre eller ligefrem erstatte den traditionelle undervisning (såkaldt blandet læring). På ét universitet foregår hele det første års masterprogram i konferencetolkning online.
"Den udvidede tolk"
Et vigtigt mål med digitaliseringen er helt klart at hjælpe tolkene til at fokusere på tolkning og ikke på at søge information, mens de arbejder i kabinen.
Hjælp til krævende opgaver i kabinen kan bl.a. fås ved en kombination af tre trin:
- Ved hjælp af talegenkendelse omdannes talernes indlæg til en tekst (eller afskrift) på originalsproget. (Hvis du vil deltage i forummet for talegenkendelse, kan du bare klikke her)
- Afskriften bliver derefter behandlet for at identificere termer, tal og "navngivne enheder" på kildesproget ved brug af terminologiske ekstraktionsværktøjer.
- Oversættelsen til tolkens aktive sprog bliver hentet i glossarer eller oversat efterhånden.