Samfundstolkning

Det samarbejdsbaserede knudepunkt   Standarder, regulering og etisk    Kapacitetsopbygning   Tegnsprog

Hvad er samfundstolkning?

I den internationale standard for krav og anbefalinger vedrørende samfundstolkning (ISO 13611: 2024) defineres samfundstolkning som:

Tolkning, der gør det muligt for folk at få adgang til tjenester, der er tilgængelige for samfundet som helhed, og som de ellers ikke ville kunne få adgang til på grund af en kommunikationsbarriere som følge af brugen af forskellige sprog.

ISO-standarden blev udviklet som reaktion på det globale behov for at imødekomme den voksende sproglige, kulturelle og etniske mangfoldighed blandt personer, der kommunikerer via talte sprog eller tegnsprog. Samfundstolkning sikrer lige adgang til samfundstjenester for personer, der ikke forstår det sprog, som en tjeneste leveres på. Der tilbydes samfundstolkning i en lang række sammenhænge, herunder hos:

• offentlige institutioner: lokale myndigheder, migrationstjenester, skoler, universiteter og lokalcentre
• sociale tjenester: flygtningenævn, selvhjælpscentre og bistandskontorer
• erhvervs- og branchetjenester: boligkontorer, ejendomsformidlinger, forsikringsselskaber og finansielle tjenesteydere
• trosbaserede organisationer: ritualer, ceremonier og forsamlinger hos organisationen
• medieorganisationer: tv-udsendelser, internetplatforme og andre medier
• beredskabstjenester: katastrofeberedskab, pandemistyring og krisekommunikation.

De offentligt ansatte tolke og samfundstolke, der arbejder i disse sammenhænge, skal overholde særlige regler og bestemmelser. Navnlig juridisk tolkning og sundhedstolkning behandles ofte som særskilte områder, der kræver specialiseret uddannelse. Selv om nogle lande kategoriserer juridisk tolkning og sundhedstolkning under samfundstolkning, ser andre dem som særskilte discipliner.

Samfundstolkning har udviklet sig til et anerkendt erhverv og er underlagt særlige standarder og forskrifter.

Samfundstolkning involverer typisk tre parter:

• brugere af tjenesten: personer, der har brug for adgang til væsentlige tjenester, men som står over for sprogbarrierer, f.eks. en forælder, der kommunikerer med en lærer
• tjenesteudbydere: personer, der leverer tjenesteydelser på institutionens eller organisationens sprog, f.eks. en offentligt ansat, en rådgiver eller en lærer
• tolken, der yder samfundstolkning: kvalificerede fagfolk, der behersker to eller flere sprog (talte sprog, tegnsprog eller skriftsprog) og kan arbejde med forskellige sprogregistre.

Samfundstolkning spiller en afgørende rolle, når det handler om at sikre, at alle har lige adgang til de væsentlige tjenester i flersprogede og multikulturelle samfund. Som et dynamisk erhverv i stadig udvikling tackler samfundstolkning fortsat de udfordringer, der er forbundet med sproglig mangfoldighed, hvilket understreger behovet for løbende uddannelse, samarbejde og standardisering.

Fokus på migration

Hos Videncentret for oversættelse og tolkning handler samfundstolkning om tolkning, der muliggør klar tovejskommunikation mellem nationale eller regionale myndigheder og personer med migrant- eller flygtningebaggrund, som ikke taler eller forstår det eller de nationale sprog tilstrækkeligt. Denne type tolkning spiller en afgørende rolle for:

• vurdering af asylansøgeres og potentielle asylansøgeres status
• sikring af adgang til væsentlige offentlige tjenester såsom sundhedspleje, velfærdstjenester og polititjenester.

I de seneste år er efterspørgslen efter samfundstolkning i hele EU steget betydeligt som følge af en betydelig stigning i antallet af migranter. Som reaktion på denne udvikling fokuseres der her på samfundstolkning i forbindelse med migration, navnlig i forbindelse med indsatsen for at fastsætte standarder.

Udfordringer og løsninger

På trods af den stigende efterspørgsel efter samfundstolkning er det stadig nødvendigt, at der udvikles ensartede standarder på centrale områder såsom kvalitet, uddannelse, etik og løn. Desuden findes der stadig ingen bredt accepteret definition af samfundstolkning. Mange tolke, der udfører samfundstolkning, mangler adgang til formel faglig uddannelse eller har kun modtaget delvis uddannelse. Denne mangel på uddannede tolke var særlig tydelig under de ekstraordinære migrationsstrømme i 2015 og 2016, hvor EU-landene stod over for udfordringer med hensyn til at sikre nok tolke, herunder i de hotspots, som EU har oprettet.

For at løse disse problemer er et stigende antal uddannelsesinstitutioner og universiteter begyndt at udvikle specialiserede tolkekurser. Nogle af disse institutioner har søgt støtte fra GD for Tolkning for at hjælpe dem med at fastsætte standarder og udvikle læseplaner. Læs mere om kapacitetsopbygning vedrørende samfundstolkning. 

GD for Tolknings rolle

Det centrale mandat for GD for Tolkning er at stille konferencetolkning til rådighed for Europa-Kommissionen og flere andre EU-institutioner. Samfundstolkning falder, som et særskilt område, uden for dette ansvarsområde og er EU-landenes ansvar. Selv om GD for Tolkning ikke tilrettelægger eller leverer samfundstolkning, er man i GD'et fast besluttet på at fremme samarbejde og videndeling.

Videncentret for oversættelse og tolkning fungerer som en ressource for dem, der beskæftiger sig med samfundstolkning. Dets formål er at:

• skabe et rum for udveksling af oplysninger og bedste praksis
• støtte udviklingen af praksisfællesskaber
• fremme en bottom-up-tilgang til fastsættelse af standarder inden for samfundstolkning.

Ved at stille denne platform til rådighed ønsker GD for Tolkning at fremme dialog og samarbejde mellem dem, der arbejder på området, og bidrage til den langsigtede udvikling af samfundstolkning i hele EU.

Sådan bidrager du:

Besøg det samarbejdsbaserede knudepunkt, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan bidrage.

Lad os tolke det!

En videoserie om tolkning i den offentlige sektor med titlen, Public Service Interpreting and the Challenges of the New Millennium blev udarbejdet af Universitat Autúnoma de Barcelona med finansiel støtte fra GD for Tolkning.