De regler og standarder, der gælder for konferencetolkning
Den lovgivning, der forankrer flersprogethed i internationale organisationer
EU's og dets institutioners flersprogede karakter er sikret ved Rådets forordning (EF) nr. 1/58. I artikel 1 fastsættes det, at de officielle EU-sprog er medlemsstaternes sprog.
Men mere overordnet er respekten for sproglig mangfoldighed også en grundlæggende værdi i EU ligesom respekten for den enkelte person og åbenheden over for andre kulturer. Disse værdier indgår i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, hvor der tales om, at lade sig "inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv", og hvor betydningen af "principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne" understreges. I artikel 2 i TEU lægges der stor vægt på respekt for menneskerettighederne og ikke-forskelsbehandling, mens det i artikel 3 fastslås, at EU "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed".
EU's charter om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i 2000 og gjort retligt bindende med Lissabontraktaten, forbyder forskelsbehandling på grund af sprog (artikel 21) og pålægger EU at respektere den sproglige mangfoldighed (artikel 22).
Hvor EU har 24 officielle sprog, har FN 6 arbejdssprog – arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk (læs mere om FN's politik for flersprogethed).
IAMLADP (International Annual Meeting on Language Arrangements, Documentation and Publications) er et internationalt forum og netværk af ledere af internationale organisationer, der beskæftiger konference- og sprogtjenesteudbydere. Det afholdes i FN-regi, men omfatter EU-institutionerne.
Medlemsorganisationerne i IAMLADP har også vedtaget en tekst om flersprogethed, som kaldes Wienerklæringen.
Ophavsret
Når konferencetolkenes arbejde optages og gemmes, er de beskyttet i henhold til international lovgivning om ophavsret og beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Bernkonventionen beskytter ophavspersonerne, herunder oversætternes, interesser ved at behandle oversættelser som originale værker. Når tolkningen er optaget og gemt, betragtes den som en oversættelse i henhold til Bernkonventionen, og de enerettigheder, der er fastsat i konventionen, gælder for ophavspersonen (Kilde: AIIC).
De ansatte tolke og freelancetolkenes rettigheder, når de arbejder for EU's institutioner, bliver EU's ejendom i henhold til artikel 18 i EU's personalevedtægt.
Ansvarsfraskrivelse
Når tolkning optages og stilles til rådighed for offentligheden eller udsendes, skal EU-institutionerne medtage en ansvarsfraskrivelse i distributionsmedierne. Ansvarsfraskrivelsen skal angive, at tolkningen har til formål at lette kommunikationen og ikke kan betragtes som en autentisk gengivelse af drøftelserne.
Standarder i internationale organisationer
Internationale organisationer har strenge akkrediteringsprocedurer for både ansatte tolke og freelancetolke for at sikre kvaliteten af tolkningen.
Generaldirektoratet for Tolkning har en aftale ("Aftalen") om ansatte tolke, som angiver reglerne for deres arbejdsvilkår. Generaldirektoratet har også en særskilt aftale ("La Convention") med sine freelance-tolke.
Faglige standarder og etik i GD for Tolkning dækker mange forskellige aspekter, hvoraf nogle er beskrevet nedenfor.
Teamarbejde
Tolkens arbejde er en soloindsats, men den samlede kvalitet afhænger af, at alle medlemmer af et team klarer sig godt i en kollektiv indsats. Dette gælder både den lille gruppe, der deler en kabine, og det større hold, der arbejder sammen til et møde. Tolke bør altid behandle deres kolleger, ledere og kunder med respekt og forståelse. Respekt betyder ikke kun respekt for en person, men også for personens tid og fysiske tilstedeværelse.
Det at hjælpe kolleger er også ekstremt vigtigt og en vigtig evne i sig selv, for tolke skal vide præcis, hvornår og hvordan de skal tilbyde deres hjælp. De bør ikke tvinge kolleger til at acceptere hjælp eller føle sig krænket, hvis deres hjælp afvises. Det kan være nok blot at vide, at der er hjælp at få. Det er ligeledes nyttigt, at tolkene oplyser deres kolleger om, hvilken form for hjælp de gerne vil modtage, navnlig hvis de føler, at de ikke modtager den hjælp, de har brug for.
Mødeforberedelse
For tolkene er et af de vigtigste ansvarsområder at forberede alle møder grundigt og systematisk. Jo mere de forstår emnet, baggrunden og terminologien, jo bedre vil de kunne levere tolkning af høj kvalitet i kabinen. Grundig forberedelse og levering af tolkning af høj kvalitet kan støttes effektivt ved hjælp af AI-værktøjer i overensstemmelse med GD for Tolknings retningslinjer for tolke om brugen af kunstig intelligens (AI). I takt med at møderne bliver stadig mere specialiserede og teknisk komplekse, kan digitale færdigheder og AI-værktøjer effektivt bidrage til at fremskynde forberedelsen af møder og bidrage til at bevare GD for Tolknings omdømme med hensyn til kvalitet.
Fortrolighed
Alle dokumenter, der distribueres elektronisk før et møde eller udskrives og stilles til rådighed i kabinerne, skal behandles med største forsigtighed, selv om de allerede er offentliggjort tidligere. Det betyder, at tolkene skal undgå at efterlade fysiske kopier uden for kabinen eller dele elektroniske versioner uden for sikre EU-netværk og afholde sig fra at drøfte følsomme møder uden for arbejdspladsen. Desuden bør tolke undgå at kopiere eller distribuere dokumenter unødigt, og de bør altid anvende "need-to-know" -princippet. De skal også destruere fortrolige dokumenter efter mødet.
Se en video om professionel adfærd i kabinen.
Uden for EU-institutionerne betragtes Den Internationale Sammenslutning af Konferencetolke (AIIC) som garant for faglige kvaliteter og standarder. Man opnår medlemskab af AIIC via peer review og et sponsorsystem. Medlemmerne af AIIC forpligter sig til at overholde deres strenge faglige kodekser.
ISO-standarder for tolkning
GD for Tolkning inddrages regelmæssigt i udarbejdelsen af ISO-standarder vedrørende tolkning. Det deltager i ISO-møderne med status som kontaktperson. Det betyder, at GD'et kan udtrykke sin holdning på møderne og påvirke resultatet som eksperter, men det har ingen stemmeret, da kun medlemmer af landenes nationale udvalg kan stemme.
Den generelle ISO-standard, der præciserer de grundlæggende krav til levering af tolketjenester, er ISO 18841: Tolketjenester – Generelle krav og anbefalinger. Den standard, der specifikt henviser til konferencetolkning, er ISO 23155.
GD for Tolkning overholder altid ISO-standarderne, selv om EU-institutionerne ikke skal certificeres.
Tekniske standarder
GD for Tolkning hjælper også med at udvikle de nyeste tekniske standarder (herunder ISO-standarder) og skal også overholde dem.